Fedt blev til muskler – på kun 5 uger 💪

Succesfuld bootcamp!

Succesfuld bootcamp!

I denne uge rundede vi vores seneste 5-ugers bootcamp af og sikke en omgang!

Holdet har gennem hele forløbet arbejdet målrettet med hver deres personlige målsætning. Undervejs har vi fulgt udviklingen, og ved den afsluttende kropsmåling kunne vi tydeligt se, at indsatsen har båret frugt:
flere deltagere har reduceret deres fedtprocent og samtidig øget muskelmassen, på bare fem uger.

Varieret træning og glade, men ømme muskler

Bootcampen har været bygget op omkring mange forskellige træningsformer, bl.a.:

  • Styrketræning og maskin-karrusel

  • Konditions- og pulsbaseret træning

  • Funktionelle øvelser med egen kropsvægt

  • Yoga og Indoor cyling

  • og meget mere.

Vi har bevidst udfordret deltagerne både fysisk og mentalt – men altid med fokus på teknik, sikkerhed og gode oplevelser. Til gengæld har deltagerne hver eneste gang mødt op med højt humør, vilje til at yde deres bedste og en god portion sejhed, selv når musklerne var godt ømme.

Fokus på vaner og ikke kun sved på panden

En vigtig del af bootcampen har også været viden og bevidsthed:

  • Hvordan skaber man gode og realistiske træningsvaner?

  • Hvordan holder man motivationen – også når hverdagen presser på?

  • Hvordan kan små justeringer i hverdagen gøre en stor forskel over tid?

Målet har ikke kun været at give deltagerne fem hårde uger, men at give dem et solidt afsæt til at fortsætte med træningen, også når vi går ind i 2026. Bootcampen har derfor fungeret som en kickstart for både krop og mindset.

Stor tak til deltagerne 🙌

Vi vil gerne sende en kæmpe tak til alle, der har deltaget på bootcampen og for indsatsen, energien, grinene, sveden og ikke mindst for det fællesskab, der er opstået undervejs.

I kan med god grund være stolte af jeres resultater og den rejse, I har været igennem på relativt kort tid.

Mange hilsener

Leni og Karina

Ordinær generalforsamling 2025

11 March 2025

Foreningsfitness Stubbekøbing afholder ordinær generalforsamling torsdag d. 27. marts 2025 fra kl. 19:30 i centeret